Det Lille Mememageri

23. september 2019

Mememageriet am I right? Det rigtige er i hvert fald, at Det Lille Mememageri har fået merch, og det bliver fejret med øl og memes. Maya Tekeli har inviteret @snullekongen, @lucasfakeprofil og @prime_time_joe i studiet, hvor hun tager en føler på, hvor mange følgere panelet efterhånden har, og hvad de gør for at engagere dem. Mememagerne viser deres memes frem, som blandt andet byder på Kristian Jensens foredragsflyer og en Mette-bot, og så viser panelet hvilke apps de bruger til at lave deres memes. @snullekongen deler desuden sine erindringer fra sine bedsteforældres hus, som ender i et starterpack meme, og så ser panelet Greta Thunbergs nyeste klimatale, og diskuterer, om hun har fået installeret et følelsesscript, og hvorfor det er sjovt at hun græder?