Det Lille Mememageri

24. september 2019

Ghita Nørby og Jim Lyngvild er taget på tur i deres nye TV program, og der er uendelige memes gemt i det. Ghita synes nemlig, at Jim ser lidt mærkelig ud, men er det fordi han har et hoved som en hammerhaj, fordi han ikke er malet særlig sejt eller fordi han ikke klæder sig som et menneske? Maya Tekeli har @skammekrogen, @dkpolmemes og @klimavenligememes i studiet, hvor de memer videre på Greta Thunbergs tale, der kunne vinde en Oscar, det nyopdagede kontinent på størrelse med Grønland og reklamefilmen 'Red hjernen'. De snakker desuden om at gøre grin med folk udseende, og hvad det betyder for paneldeltagerne at blive delt på @andershemmingsendk. Og så har verdens bedste lommefilosof, Svend Brinkmann, taget nej-hatten på - men hvornår har @dkpolmemes det sådan?