Er Du Sunshine?

4. oktober 2019

Stinne synes det går rimelig godt (og hun er fra Jylland, så det er virkelig godt), da Mathias og entouraget ringer for at høre, hvordan og hvorledes med buketten i sidste uge. Hun nominerede Søren, sin mand, til at modtage Ugens Buket, fordi han lader hende tage alene til Italien på et kunstkursus i FIRE uger.

Martin Westi har været en tur på hospitalet med sin ven, Anders Krøll har oplevet prutter i Prag (det varer 24 minutter), og Mathias har været en tur i München for at høre Cher.

Så får vi selvfølgelig også besøg af Janet på en telefon - det var hende med sønnens fodboldhold, vinterbadning og noget med noget hud.

Vi leger også Drik-Når-Det-Bliver-Akavet, læser op fra læsernes råd i diverse ugeblade i en ny Familie-Journal-leg, hører en ny breaker i samme ombæring - OG SÅ uddeler vi selvfølgelig Ugens Buket.

Glæd dig!

Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Martin Westi og Anders Krøll.