24syv Morgen

31. oktober 2019 - kl. Forsvaret kritiser

En tidligere kvindelig værnepligtig står frem og fortæller, at hun som værnepligtig i Livgarden oplevede at få delt nøgenbilleder af sig selv – også blandt befalingsmænd – uden at nogen gjorde noget for at stoppe det. Men denne oplevelse står ikke alene – vi taler med andre tidligere værnepligtige, der også har været udsat for grænseoverskridende adfærd i Forsvaret.

De amerikanske bagmænd i danmarkshistoriens største svindelnummer – også kendt som ”udbytteskatskandalen” – slipper for at betale renter i et hemmeligt forlig med Skattestyrelsen. Det fortæller TV2. Undersøgende journalist på TV2, Thomas Østerlin Koch, udlægger sagen.

”Man har ikke tænkt over vinteren,” hos Aarhus Letbane. Der har været store problemer i løbet af ugen, hvor letbanekørslen har været indstillet af flere omgange på grund af frost på køreledningerne. Vi spørger direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, om det virkelig kan passe, at man ikke har taget højde for frostvejr – og hvad deres plan er for de kommende, kolde måneder.

Vært: Asger Juhl