Reporterne (1)

2. januar 2017

I sin nytårstale i går, proklamerede statsminister Lars Løkke Rasmussen: "Vi skal gøre alle til fremtidens vindere". Men der vil altid være tabere i vores samfund, vil nogen påstå. Og hvad vil det overhovedet sige at være en vinder eller taber i Lars Løkkes Danmark? Vi taler med Gitte Schortill, kronisk syg og i ressourceforløb.

Igår holdt Lars Løkke Rasmussen sin nytårstale. Han talte om at alle skulle være fremtidens vindere, at det går bedre end det gjorde i gamle dage og at man ikke skal frygte fremtiden. Men talen var en ren "Venstre" - og ikke noget fra Liberal Alliance og Konservative, som nu er trådt ind i regeringen. Vi taler med Brian Weichardt, politisk redaktør på Radio24syv.

 

 

Der er ikke sat flere folk på gaden efter kontanthjælpsloftet blev indført 1. oktober i år. Boligselskaberne advarede ellers sidste år om, at 14.000 familier på sigt ville ryge på gaden. Men boligselskaberne har ikke sendt flere rykkere ud end normalt, viser en opgørelse fra Boligselskabernes Landsforening. Så hvorfor løj de dengang og overdrev konsekvenserne af kontanthjælpsloftet? Vi taler med Ebbe Jens Ahlgren, formand i boligselskabet Bolig Korsør.

Værter: Anna Ingrisch og Josefine Kofoed