Reporterne (1)

9. januar 2017

Venstre og Liberal Alliance vil bruge penge på veje frem for tog i fremtiden, for at gøre vores infrastruktur klar til selvkørende biler. Vi spørger Nikolaj Sonne, vært på So ein Ding, hvornår vi kan regne med at se selvkørende biler på de danske veje. Vi taler også med Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, og Rasmus Prehn, transportordfører for Socialdemokratiet om de selvkørende biler.

I lørdags fejrede den indvandringskritiske bevægelse For Frihed to års jubilæum. Bevægelsen demonstrerer hver måned mod 'en øget islamisering af Danmark.' Vi taler med Hans Skovgaard, politisk reporter på Radio24syv, som var med til demonstrationen.

Gentofte kommune vil oprette 60 boliger til uledsagede unge få hundrede meter fra Hellerup Strandvej. Det har skabt heftig debat i lokalområdet. Vi taler med Peter Silfvander, borger i Gentofte Kommune, og Hans Toft som er borgmester i Gentofte.

Vært: Anna Ingrisch