Winthertid

26. marts 2018

Lærke ligger vandret med havearbejde, så skuespiller Ida Cæcilie Rasmussen afløser hende i dag. Nanna er også helt smadret efter en weekend i selvforsyningens tegn, og det hjælper ikke på trætheden, at Ida skal læres op i Instagram helt fra bunden. Kommer hun fra en ubeboet ø? Har hun overhovedet eksisteret, når hun ikke har dokumenteret sit liv på Instagram? Bambi er på glatis, så Nanna må som en anden Stampe vise hende, hvordan man gør, og hvad hashtags er. Til Blindstagram indlæser Ida om hvor vigtigt det er for en kvinde at huske sin maske, men hvorfor skal der stå så meget om kaffe? Og hvordan kan man male sin næse mindre? Nanna afslører hvad hun elsker mest ved sig selv, og så har hun regnet ud, hvad Siri gemmer af hemmeligheder.

Andre udsendelser