Winthertid

5. april 2018

Dramatiker og forfatter Line Knutzon indlæser et motivational quote til Blindstagram fra en Mads Mikkelsen-look-alike, der indeholder det værste ord, hun ved. Nanna har lovet sig selv og andre, at Winthertid fortsætter med at inspirere til at blive bikiniklar, men inden de når så langt, bliver Line i dårligt humør over fine fornemmelser i arkitekturen. Nanna er glad for, at de har taget hul på danske nobelprismodtagere, som i dag handler om den berømteste af dem alle – Niels Bohr. Der er ikke sparet på detaljerne om barndomshjemmet, og Line kan som en bonus til Blindstagram fortælle om dårlig arkitektur, for selvom man er blind, har man jo krav på at vide, at ens omgivelser er grimme. Line indlæser mere kvindelitteratur, bl.a. råd mod dumme pletter, som viser sig at være brugbare for hende. Det er herligt at hun får noget ud det, mens hun tjener penge – it’s a win-win.

Andre udsendelser