Nattevagten

16. juli 2019

Melanie er gennem som første lytter og snakker med Nima om at være på slankekur - og hvorfor man vælger at gøre det? De taler om, hvordan man kan hvile i sig selv uanset højde og drøjde, men også om den mad, de har særligt svært ved at holde sig fra. Ina er desuden igennem, for hun føler, at hendes alder gør, at folk ikke dytter af hende på gaden mere. Og så taler de om at være ung i 70'erne, og at blive nysgerrig på piger.

I anden time ringer Niels ind og taler først om, hvordan og hvilke musiknumre, der har rørt dem. Men han ringer ind for at tale om de idealer, han oplever hans datter blive påvirket af på sit jurastudie - både hvad angår fest og udseende. Det udmunder sig i præstationsangst, som de to taler om. Steen ringer ind, fordi nattens snak har fået ham til at tænke på, at han som ung i 70'erne ikke kan huske noget forventningspres til fx hans udseende. Måske fordi, man var mere udenfor, og at der ikke fandtes fitnesscentre og body builder.

Mikael er første lytter i sidste time. Han er blev for nyligt lagt an på af en ældre dame og tog sig selv i at føle sig teenage-agtig for at dømme hende på udseendet. De taler om at rangere folk efter en skala og om programmet "Fuckbois". Til sidst er Flemming igennem, da han som ung oplevede at blive enormt selvbevidst omkring sin krop. Han blev nemlig advaret omkring, at han havde risiko for at blive krumrygget pga. hans arbejde. De to taler om depressioner, genetik og generationer.