Datolinjen

23. juli 2019

Det bliver den kontroversielle tidligere udenrigsminister og London-borgmester, Boris Johnson, der skal være ny formand for det konservative parti og dermed landets næste premierminister. Vi taler med Mette Rodgers, Weekendavisens korrespondent i London.

I nat dansk tid krænkede et russisk militærfly sydkoreansk luftrum to gange. Efterfølgende krænkede yderliggere to russiske og to kinesiske fly luftrummet. Vi taler med Liselotte Odgaard, senior fellow ved Hudson Institute i Washington.

Tyskland bør øge sit forsvarsbudget og komme op på de 2 procent af BNP, som man har lovet NATO. Det siger landets nye forsvarsminister. Vi taler med Mathias Sonne, Tyskland-korrespondent for Information.

Vært: Christine Randa