Efter Otte

26. juli 2019

Sammen med AK 24syv undersøger vi, hvad der gør en prisvindende malkeko smuk, hvad der er 'et godt yver', hvordan man fotograferer køer og hvordan et lokalsamfund reagerer på et helt kuld ulveunger. Og så er Bibelskolen selvfølgelig klar med dagens vers.

Kvinder investerer ikke deres penge i aktier og obligationer, piger spiller ikke skak eller løfter tunge vægte i motionscentret. Men så er der dem, der beslutter sig for at gøre det alligevel; springe ud i hobbyer eller fag, som i reglen er dominerede af mænd. I anden time i aften har Efter Otte samlet interviews med tre, der alle klarer sig fremragende som ene kvinde blandt mænd.

Og i tredje time får du et unikt indblik i weekendens mange gode programmer på Radio24syv. Om prisvindende arkitekter, tidligere barnestjerner og magtfulde familier.